Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger

    Benjamin Koppel

    Benjamin Koppel

    Bliv fan ?

    Anders Koppel: hammondorgel
    Bilal Irshed: ud                                                                              Benjamin Koppel: sax
    Astrid Koppel: trompet
    Jacob Andersen: percussion
     
    Gå ikke glip af denne helt særlige koncertaften, hvor Giant Steps i forbindelse med kulturfestivalen Svendborg Dage Med Brecht byder på en opførelse af Benjamin Koppels værk Verden Af I Går inspireret af den berømte østrigsk-jødiske forfatter Stefan Zweigs ikoniske og evig aktuelle erindringsroman, som han i vemod og desperation skrev, da den totalitære nazisme skyllede ind over Europa i 30’erne. Stefan Zweig delte som flygtning således skæbne med Bertolt Brecht. Benjamin Koppel, der har samarbejdet med en lang række store udenlandske jazznavne, er en af landets sublime saxofonister og desuden en særdeles aktiv komponist. Det aktuelle værk, som er et forrygende bud på musik af i morgen, trækker på både mellemøstlig, cubansk og klassisk europæisk musik. Alt sammen sat ind i en klar jazzet ramme. Tag med på en fantasifuld, elegant og grovswingende rejse sammen med aftenens virtuose hold, der bl.a. tæller en nulevende legende i dansk musik Anders Koppel - og en af de fremmeste eksponenter for oud’en den herboende palæstinenser Bilal Irshed.

    Billetter

    Beklager, vi har ikke nogen Benjamin Koppel billetter på sale i øjeblikket.