Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger

    Allan Olsen - Solo

    Vi starter aftenen på Den Grønne med en hyggelig og tankevækkende talk mellem Frank fra Kastaniegården og hans faste samarbejdspartner instruktøren Georg Larsen om deres nyeste program "Giv os naturen tilbage" som Georg Larsen har opfundet og lavet sammen med Frank Erichsen. Specielt til denne aften vil det naturligvis komme til, at handle om området ved Nyborg vold og slot.
    Efter kl. 20.00 vil Allan Olsen indtage scenen med sin guitar og sine fortællinger om de mennesker han har mødt. Sjovt skal det nok blive!
    TALK mellem Frank fra Kastaniegården og instruktør Georg Larsen.

    Frank Erichsen er kendt fra DR1 programmet Bonderøven, og har siden 2008 vist os danskere livet på Kastaniegården og arbejdet med at blive selvforsynende ved hjælp af gamle landbrugstraditioner og nøjsomhed. Derudover har Frank udgivet to bøger om selvforsyning og holdt en lang række foredrag.

     

    Fra 2019 og to år frem, hjalp Frank Erichsen, sammen med et hold fra tv-selskabet Impact TV, Hjørring kommunes gigantiske biodiversitetsprojekt, hvor boligejere, erhvervsliv, og kommunens ansatte kæmpede for at få de vilde bier, sommerfuglene og insekterne tilbage. Det blev til programserien Giv Os Naturen Tilbage, der ud over at være en seersucces, også satte en bølge i gang gennem hele landet, idet danskerne igennem programmerne for alvor fik øje på naturens krise og allerede i år kan man se forandringer i by og på land, hvor græsplæner er bliver til enge og grøftekanter får lov at blomstre. Men der er langt vej endnu for en bedre natur og de næste par år følger Frank og holdet bag, hvordan det går i hele Danmark, og hjælper til i landsbyer, i ministerier, i villakvarterer, erhvervsparker, langs motorvejene, rundt sygehuset og meget andet.

     

    Men hvordan gør man det? 

    I snart tre år har Frank Erichsen arbejdet tæt sammen med idemanden og instruktøren bag Giv Os Naturen Tilbage: Georg Larsen. Nu kommer de to forbi Nyborg og holder en talk om deres arbejde med programmerne og de erfaringer som de har gjort sig og stadig gør i deres arbejde rundt om i Danmark.
    Om møder med mennesker, den svære forandring af et nedgroet havesyn og kampen om de hellige græsplæner. Det blev en succes i Hjørring, hvor naturen fik mere plads og antallet af arter steg markant. Vil det lykkes i hele Danmark? Og ikke mindst i Nyborg, hvor der skal ske vilde ting og sager ved voldene omkring Nyborg Slot.

    _______________________________________________
    Med mere end 20 pladeudgivelser og over 40 år som turnerende, er det ingen overdrivelse at kalde Allan Olsen én af grundpillerne i dansk sangskrivning og entertainment.
    Olsen har de seneste år cementeret sin helt særlige position i showbiz.
    Siden han i 2013 slap havkatte-pladen, JØWT løs i musikbranchens hyttefad, har han disket op med anderledes og nytænkte vinkler på et liv som sanger, sangskriver – og senest osse som forfatter i Danmark.
    Erindringsbøgerne Tilfældigt Strejfet og Laksetrappen blev kaldt mesterværker af pressen, og blev bestsellere hos publikum.

    2020 har stået på turnerer rundt på sin forsamlingshus-turné, ’Olsen På Afveje’. 49 intime koncerter derude, hvor folk oftes lever udenfor mediernes – og de optrædendes bevågenhed.
    Samtlige datoer på Allan Olsen På Afveje-turné var udsolgt, men til glæde for dem, der gik forgæves, kan vi nu præsentere nogle få koncerter i sommeren 2021.

    Allan Olsen’s repertoire spænder over hele hans brede sang-katalog, der gør brug af hele paletten, fra rock til folk, rap og á capella.
    Allan Olsen er altid garant for et sjældent højt niveau ved sine optrædender. Måske fordi han aldrig har mistet respekten for sit skønne publikum...

    Ingen aldersbegrænsning

    Dette arrangement har fundet sted

    Var du der? Hvorfor ikke skrive en anmeldelse