Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger

    Rasmus Oppenhagen Krogh: Whereabouts

    Giant Steps

    tor 03 jun 2021 20:00

    Adi Zukanovic: keys
    Rasmus Oppenhagen Krogh: guitar
    Anders AC Christensen: bas
    Jakob Høyer: trommer
     
    Rasmus Oppenhagen Krogh er, trods sin unge alder, en særdeles alsidig og efterspurgt guitarist. Ved siden af sit virke som komponist og bandleder i egne grupper er Oppenhagen Krogh aktiv i flere forskellige konstellationer, bl.a. det roste band Kentaur.  I 2017 debuterede han med albummet Distill, der høstede rosende anmeldelser og blev fremhævet som ugens album på DR P8 Jazz, mens Jazznyt udvalgte det blandt årets ti bedste danske jazzudgivelser. Denne aften gælder det imidlertid hans helt nye projekt Whereabouts.  På jagt efter sammensmeltningen af det enkle og komplekse undersøger gruppen krydsfeltet mellem komposition og improvisation. Ud strømmer en luftig, poetisk og lyrisk musikalsk fortælling. Whereabouts er oprindelig et hold af syv musikere, men musikken vil denne aften blive præsenteret i et mindre kvartetformat, der giver plads til at udforske nye afkroge af materialet. Med sig har Rasmus Oppenhagen Krogh nogle af de førende stemmer i jazzmiljøet, der alle arbejder på kryds og tværs af stilarter og udtryk i en lang række andre kendte sammenhænge.

    Start aftenen med en lækker portionsanrettet menu serveret ved bordene.
     

    Dette arrangement er blevet aflyst. Hvis du har købt billetter, så kontakt venligst vores kundeservice for information omkring refundering.