Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger

    Status på Covid-19-ramte arrangementer. GasOrleans

    GasOrleans

    Bliv fan ?

    Velkommen til fest og velkommen til at synge med. Velkommen til New Orleans og til alle de fede Gasolin’ sange.

    Dette er ikke det nye Michael Carøe Show. Denne gang har jeg bare stået for rammerne og anledningen. Festen bliver skabt af musikken og dig selv.

    New Orleans er ganske rigtigt en by i det sydlige USA. Det er trods alt der, det hele kommer fra. Men det er så meget mere end et sted. Det er først og fremmest blevet et billede på alt det, vi søger efter her i livet: glæde, passion, kreativitet.

    Det er ikke bare en klokke, der ringer, når man siger New Orleans. Det er en hel serie af billeder af musik, fest, dans, magi, sex og varme der toner frem.

    Sådan er det også for de fleste danskere, når man siger Gasolin’. Deres musik er noget fælles, en arv vi danskere deler. Ideen om at slå New Orleans musik og fest sammen med Gasolin’ kom da jeg indså at Rabalderstræde praktisk taget ligger i New Orleans. Hvordan ville den sang lyde, hvis den blev spillet af en gruppe funky musikere fra byen?

    Derfra lå vejen åben. Jeg vil gerne præsentere dig for en aften med Gasolin’s sange, spillet The New Orleans way af de mest cool og swingende musikere der har stået på en scene. Du kan helt sikkert synge med fra første tone. Velkommen. Lad os give den GAS.

    Billetter