Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger

    George Mihalache & Calibut Band

    George Mihalache & Calibut Band

    Bliv fan ?

    George Mihalache: cimbalom
    Simon Don Eriksen: harmonika
    Ruhi-Deniz Erdogan: trompet
    Ida Hvid: bas

    Inciterende balkan-roots møder varme frodige jazzimprovisationer, når cimbalom-virtuosen George Mihalache og hans anmelderroste Calibut Band træder ind på scenen.  Den i Danmark bosiddende George Mihalache er født i Rumænien og vokset op i en familie af rumænske spillemænd, de såkaldte Lautari, hvis musikalske arv går mange hundrede år tilbage. Traditionen tro lærte Mihalache at spille på gehør af sin bedstefar, og i dag er George Mihalache en mesterlig musiker på cimbalom, det stående strengeinstrument, hvis særlige lyd fremmanes ved at slå to pinde mod metalstrengene. Den traditionsrige rumæn-ske folkemusik med de lynende hurtige melodier og unikke skalaer, angriber Mihalache fra nyskabende vinkler. Særligt træder jazzen frem i det dybe og nuancerede lydbillede, som han selv kalder for lautari jazz. Blandingen af balkan-musik og jazz har Mihalache  perfektioneret i tæt samarbejde med sine tre fine medspillere fra både jazz- og verdens-musikscenen - danske Simon Don Eriksen og Ida Hvid samt den tyrkisk/svenske trompetist Ruhi- Deniz Erdogan.

    Billetter