Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger

    Status på Covid-19-ramte arrangementer. Heine Hansen Fingertips

    Heine Hansen Fingertips

    Bliv fan ?

    Heine Hansen: klaver
    Thomas Fonnesbæk: bas
    Jeppe Gram: trommer
     
    At Heine Hansen er en usædvanlig talentfuld pianist er bestemt ingen hemmelighed, som han da også blev belønnet for med en Ben Webster pris i 2016. Men han evner så sandelig også det kompositoriske, hvilket han har bevist med sine to albummer i eget navn, bl.a. Signature, der blev nomineret til en Danish Music Award Jazz og fik en præmiering fra Statens Kunstfond som værende blandt de mest betydningsfulde værker. De fleste kender Heine Hansen som en swingende og elegant sideman og akkompagnatør i et væld af forskellige konstellationer, hvor det er blevet til samarbejder med nogle af landets kendte navne som f.eks. Alex Riel, Hugo Rasmussen, Caroline Henderson, Kira Skov og Thomas Blachman. Nu drager Heine Hansen imidlertid ud som herre i eget hus og med nye kompositioner hentet fra sin CD Fingertips, der udkom sidste år. En flot og helstøbt indspilning - melodisk, legende lys og melankolsk. I selskab med de to mesterlige musikere Thomas Fonnesbæk og Jeppe Gram har den i Svendborg bosiddende Heine Hansen lagt i skuffen til en fornem jazzaften på hjemmebane.

    Billetter