Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger

    Midt Om Natten - Sommerfest på Kasernen

    Midt Om Natten - Sommerfest på Kasernen

    Bliv fan ?

    MIDT OM NATTEN – Kim Larsen og Gasolin – når det er bedst!!!!

    Midt Om Natten har eksisteret siden 1997 og er et orkester, der bare skal opleves. Med kærlighed og respekt for sangene og deres forfatter, nationalskjalden Kim Larsen, leveres der en koncert, der er både autentisk, intens og meget tæt på den ”ægte” vare.

    Med næsten samme besætning i over 22 år og mere end 900 jobs i kalenderen, er Midt Om Natten kendt i branchen for ægtheden og troværdigheden mod vores ”nationalarv”, uanset om kilden er Kim og Kjukken eller klassikerne fra Gasolin-tiden. Med et orkester af professionelle musikere og Danmarks bedste Kim Larsen-vokal i front, leverer Poul Bonde Nielsen med sin guitar alle de skønne hits. Han efterligner ikke, han lyder bare som Kong Larsen.

    Spilleglæde, god kontakt til publikum, professionalisme og nogle musikere, der også bogstaveligt talt kommer ud over scenekanten – det vil du opleve hver gang

    Orkesteret tager dig med på en rejse over Langebro, frister dig til at Køb Bananer, inviterer dig til at danse med Kvinde Min, Fru Sauterne og Mig og Molly. Ingen sidder og laver Papirsklip eller kigger på uret, der siger Tik Tik, når musikken spiller, for inden du har set dig Om (Lidt), slutter din festlige aften med et brag Midt om Natten.

    NICKLAS EJBY
    Nicklas Ejby leverer de største hits fra 60’erne og frem. Heriblandt The Beatles, Rasmus Seebach, Kim Larsen/Gasolin, Melodi Grand Prix, Creedence Clearwater Revival, Thomas Helmig, Malurt, Poul Krebs, Tones And I og mange mange flere. 


    Aftenens program:
    18.30 Dørene, barer og foodtrucks åbner
    19.15 Nicklas Ejby
    20.30 Midt Om Natten
    22.00 Tak for i aften

    Mad og drikke må ikke medbringes, men kan købes på pladsen.


    Koncerten afholdes under åben himmel og sælges stående, men vi overholder naturligvis de til enhver tid gældende retningslinjer for Covid-19, så der kan derfor komme ændringer.

    Handicappede med gyldigt ledsagerkort fra Dansk Handicapforbund kan gratis medbringe en ledsager. Bestil din billet via kundeservice på 42 29 00 00.

    Koncerten arrangeres af Tøjhuset og EventC.

    Billetter

    Beklager, vi har ikke nogen Midt Om Natten - Sommerfest på Kasernen billetter på sale i øjeblikket.