Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger

    Sahra da Silva

    Sahra da Silva

    Bliv fan ?

    Sahra da Silva: vokal
    Lars Emil Riis: keys
    Alain Apaloo: guitar
    Laust Nielsen: bas
    Marco Diallo: trommer

    Sangerinden Sahra da Silva har mere end et årti været en etableret del af den danske bluesscene. Hun har varmet op for den engelske soulsangerinde Joss Stone og optrådt med et utal af danske soul- og bluesartister heriblandt Mike Andersen og Thorbjørn Risager. På det seneste har man også kunnet opleve da Silva sammen med nogle af jazzens veletablerede navne, bl.a. som en del af Søren Siegumfeldt’s String Swing, hvor hun er i selskab med blandt andre Jacob Fischer og Peter Rosendahl. Derudover er hun et nyt medlem af Simon Spang-Hanssens Café Central. Med sin store kraftfulde stemme står Sahra da Silva klippefast et sted mellem blues, soul og jazz - og formår på sjælden vis at kombinere det funky, det rå og det sjælfulde. Denne aften medbringer hun sit eget stærke band, der bl.a. tæller den herboende vestafrikanske guitartroldmand Alain Apaloo. Aftenens repertoire indeholder primært originalt materiale hentet fra den seneste CD  #blueswoman, som udkom sidste år.

    Billetter