Solborg/Banke/Heebøll: Samarbejdet mellem saxofonist Anders Banke og guitarist Mark Solborg er noget ganske særligt og utroligt velintegreret. De har spillet sammen så længe, og i så mange sammenhænge at det, når det er bedst går hen og bliver telepatisk…! I disse år spiller de ganske meget med trommeslager par excellence, Bjørn Heebøll (fra bl.a. Slaraffenland, Bisse og Niels Skousen).
Uden på nogen måde at fornægte en lyrisk og smuk side, er der, alt andet lige, skrald og smæk på her. Materialet består af både egne værker og særligt udvalgte favoritsange taget under meget kærlig behandling.