Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger

    Sulka & First Flush

    Sulka & First Flush

    Bliv fan ?

    First Flush bevæger sig rundt i et tidløst tekstunivers, som med legende lethed veksler mellem det abstrakte og det nære. Det metaforiske og konkrete. Ofte med afsæt i naturen og menneskelige relationer. Deres lyrik hviler på en musikalsk bund der har løsrevet sig fra klassiske genrebegreber. Trådene til folk er lige så vigtige og tydelige, som trådene til rap og trap. Det tidligere ret kaotiske udtryk er på deres seneste album Fjorden blevet finpudset og rykket i en mere imødekommende retning - godt hjulpet på vej af nogle stærke melodier og et mere let lydbillede.

    Sulka åbner sit debutalbum, ‘Epoker’, med en sagte fortolkning af visen: ‘Det var en morgen ved vintertid’. Fra første færd er det tydeligt at hun er andet og mere end den tradtionelle stenbrosrapper. Det er ikke fordi hun undviger den konfronterende stil, som hører hendes ophav til, men hun tilfører den en skrøbelighed og poetisk dybde. Hun veksler med den største naturlighed mellem det smukke og benhårde. Mellem rap og sang. Epoker er udgivet sammen med sværvægteren Tue Track, der har været definerende for dansk hip hop - bl.a. som en tredjedel af Malk De Koijn. Hans støvede og knitrende produktioner gør mere brug af strygere end pistolskud og er med til at understrege at Sulka bor på hendes helt egen planet i dansk Hip Hop.

    Billetter

    Beklager, vi har ikke nogen Sulka & First Flush billetter på sale i øjeblikket.